Kirkeåret har en bestemt rytme og farve. Det kan betegnes som cyklisk, det vil sige, at det gentager sig år efter år. Det starter ikke nytårsdag, men den første søndag i advent, fire søndage før jul.

Alle kirkeårets gudstjenester er som perler på en snor, én for én i den rigtige rækkefølge. Nogle af disse perler (gudstjenester) ligner grangiveligt hinanden. Det gør f.eks. de fire første gudstjenester, der udgør adventstiden.

Kirkeåret har faste liturgiske farver, der ikke kun er til pynt. Vi møder de skiftende farver i præstens messehagel, som han bruger i sin altertjeneste. Gudstjenestens farve i adventstiden er violet (lilla), som i vore forfædres tid betød, at alle skulle gøre bod. Vi vil i dag nok sige, at den signalerer en forberedelse til en stor kirkefest, nemlig i dette tilfælde: Julen, hvor vi fejrer Jesu fødsel.

I kirkeårets fastetid er farven også violet (lilla), fordi vi skal forberede os til Påsken, som er kirkeårets mest betydningsfulde fest. Festen for Jesu opstandelse påskemorgen. Ligesom julens liturgiske farve er hvid (eller gul) er påskens det også. Det er festens, glædens og renhedens farve.

Når vi kommer frem til kirkeårets tredje store fest, pinsen, skifter farven til rød, som er ilden, blodets og åndens farve. Pinsen er kirkens ”fødselsdag”, hvor Gud sender sin hellige ånd (”tunger af ild”) over apostlene, der drager ud og forkynder evangeliet (det gode budskab) for alverden. Den røde farve ser vi også 2. juledag, som er festen for kirkens første martyr, Stefan, der blev slået ihjel for sin tros skyld. Blodets farve.

Kirkeårets liturgiske grundfarve er den grønne. Den anvendes de dage, der ikke har noget specielt præg, nemlig helligtrekonger og trinitatistiden. Den grønne farve symboliserer vækst og håb. Grønt får os til at tænke på græs og urter, altså på alt det, der gror. Evangelierne på disse ”grønne” dage handler om at vokse og gro, når vi hører Jesu ord. Med de forskellige farver i kirkeåret kan menigheden altid orientere sig om, hvor de befinder sig i kirkens cyklus.

På den måde danner søn- og helligdagens gudstjenester er smuk perlerække af farver og tekster. Kirkeårets tekster kan følges i salmebogens tekstdel. Det er nemlig tekstrækkernes epistler og evangelier, der er med til at bestemme indholdet i hver eneste gudstjeneste.