Som de fleste andre gudstjenester i verden har den danske højmesse en bestemt form og farve. Mange mener, at en gudstjeneste er lig med, at præsten holder en tale, og at man synger et par salmer. Men det er en misforståelse. Gudstjeneste betyder, at Gud tjener os med sit ord. Ved gudstjenesten møder Gud og mennesker hinanden.
Mange tror, at vi gør Gud en tjeneste ved at gå til gudstjeneste. Et reklamefirma blev bedt om at udforme en reklame, der kunne få folk til at gå i kirke. De foreslog i ramme alvor en plakat med ordene: ”Giv Gud en chance om søndagen”. Det er let at høre, hvor hult det lyder. Som om det er kirkegængeren, der skulle give Gud en chance. Nej, vi kan hverken gøre fra eller til. Selv når vi stiller os mest velvilligt an, så stritter vi imod at få livet og frelsen (befrielsen) foræret helt gratis. Vi bilder os altid ind, at det hele er noget, vi skylder os selv. At det ikke forholder sig sådan, er på en gang dommen over det liv, vi lever, og oprejsningen af det liv, vi ofte misbruger. Det er Gud, der tjener os i gudstjenesten ved at lade sit ord lyde, og skaber liv og glæde i sindet.
I 1992 fik kirken en ny alterbog, der er en slags liturgisk håndbog med bibeltekster og bønner, samt en ny ritualbog med de gældende gudstjenesteritualer. De er med til at forme gudstjenesten og gøre den genkendelig alle steder i landet.
Alterbogen og ritualbogen er en form for drejebog over højmessegudstjenesten. De er aftrykt i salmebogen og viser de forskellige led i gudstjenesten, og fortæller, hvad der skal siges og gøres hvornår. Højmessen har et bestemt forløb, hvor man laver forskellige ting: beder, synger, lytter, går til alter og til sidst spilles ud af kirken.
At der skal holdes prædiken, ligger i planen eller ritualet. Men hvad indholdet skal være, er i høj grad præstens egen sag. Han har nemlig forkyndelsesfrihed. Det er dog præstens opgave at klargøre, hvad dagens tekst betyder i dag. En moderne kirkegænger kan ofte mangle nogle forudsætninger for sin forståelse, og dem må præsten give hende/ham.
Hvis man virkelig vil lære gudstjenesten at kende, er det oplagt, at man deltager i den så ofte som muligt.
