Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Gudstjeneste i forbindelse med WHO’s verdensdag for selvmordsforebyggelse

SEP
10

Gudstjeneste i forbindelse med WHO’s verdensdag for selvmordsforebyggelse


Dato Lørdag d. 10. september 2022, Kl. 20:00 til kl. 22:30
Sted Sankt Johannes Kirke, Blegdamsvej 1, 2200 København N
Gudstjeneste i forbindelse med WHO’s verdensdag for selvmordsforebyggelse

Hvert år begår alt for mange mennesker selvmord. Det er ikke noget, vi kan læse om i medierne, for det er en af de ting, man er bange for faktisk kan ”smitte”. Men i kirken taler vi om det - og her er plads til, at efterladte kan mødes og tale om deres døde med hinanden og med frivillige fra NEFOS (netværk for selvmordsramte) samt Landsforeningen for efterladte efter selvmord. Sorgen ved selvmord er af helt særlig karakter. Derfor har pårørende, der har mistet ved selvmord, brug for at mærke at de ikke er alene med de mange svære og ofte blandede følelser. NEFOS mødes fast i Johannes på Torvet, og hvert år markerer vi sammen verdensdagen (WHO) vedrørende selvmord og forebyggelse med en gudstjeneste i Sankt Johannes Kirke 10.9 kl. 20. 

I kirkehaven bliver der tændt et lys for hvert menneske, vi mistede sidste år ved selvmord i Region Hovedstaden. Herefter samles vi i kirken til musik, sang, refleksion og bøn. Vi slutter aftenen af med kaffe og te og mulighed for at tale med frivillige samt præster fra Simeon-Sankt Johannes Sogn. 

Nærmere Information: Sognepræst Marie J. Damm, Sankt Johannes Kirke, tlf. 21771475 eller mjd@km.dk